Jeg er mor til en meget følsom dreng. Jeg er stolt af ham. Han er virkeligt god til at lytte og give sit besyv med, når vi diskuterer de store filosofiske ting herhjemme. Det sker tit. Hans lillesøster har mange gode idéer om, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Men hun har slet ikke hans følsomme sind.
Netop fyldt 18
Han er lige fyldt 18 og har afsluttet sin gymnasietid. Han har længe overvejet, om han vil på universitetet og læse filosofi. Det kunne han faktisk godt klare. Jeg kan bare ikke helt se, om han har en akademisk karriere foran sig. Den akademiske verden er jo ikke bare en dans på røde roser eller blødt vat. Det er benhård konkurrence, og man skal have store rundsave på albuerne. Det ved jeg. Har selv været der. Jeg kan ikke se, at min dreng kunne klare det. Han ville få stress som her. Han har også snakket om at ville læse retorik og jura. Spændende kombination. Men igen. En adgangsbillet til en hård og konkurrenceplaget branche. Især som advokat.
Han vil være certificeret stresscoach
I går fandt han så på noget nyt. Han har længe puslet med ideerne omkring psykologi og psykoterapi. Jeg tror, at det vil passe til hans person. Han har empati, han er logisk tænkende, og han har tålmodighed. Er det ikke kvaliteter, som en terapeut har brug for i sit arbejde? Det vil jeg mene.
Det, som han fandt på, var, at han vil have en stresscoach uddannelse hos Life Consulting. Han vil gerne hjælpe mennesker, der har brug for at få et bedre mentalt liv. Han vil ikke arbejde med mennesker, der er alvorligt psykisk syge. Så han fremtænkte den mulighed. Jeg må sige, at det ikke er en helt dum idé. Måske kan sådan en uddannelse give ham et godt og tilfredsstillende job og liv.