Har du et uforglemmeligt minde fra en rejse til syden, som du kunne tænke dig at dele? Jeg kan selv starte med et minde, jeg aldrig glemmer. Det var under en rejse til Tyrkiet. Min mand og jeg var taget til Istanbul. Vi havde aldrig været der før, men et par venner havde fortalt om, hvor fantastisk en by det er. Så vi bookede en billig rejse derned. Vi kom derned med fly via Frankfurt. Hotellet, vi boede på, var udmærket. Det lå i sådan et bevogtet kvarter, hvor man skal have tilladelse til at færdes. Det er faktisk kun turister og forretningsdrivende, der må komme i det. Det lå tæt på Istanbuls store gågade, som bare summer af liv.
Gik ture
Vi gik naturligvis ture der for at se på menneskene, restauranterne og livet. Vores guide anbefalede, at vi besøgte den Blå Moske, Hagia Sophia og naturligvis, også Topkapi og Grand Bazar. Moskeen, Hagia Sophia og Topkapi måtte vi faktisk bruge en dag på hver. Der var virkeligt mange turister og meget af tiden blev brugt på at vente i køer foran billetlugerne. Det var egentlig ikke så spændende at stå i varmen og vente. Men vi fik da set seværdighederne. Og ja, jeg må sige, det er nogle store oplevelser. Man lærer meget om byens historie og kultur. Men efter 3 dage, hvor vi ventede i lange køer, blev vi enige om at besøge Basaren. Der skal man ikke vente i køer. Vi tænkte, at det kunne være stedet, hvor vi skulle købe gaver til vores venner og os selv. Så vi begav os dertil. Det var en oplevelse. Der er ikke noget, som man drømmer om, man ikke kan få. Alt lige fra dyre guldsmykker til simple, små poser med krydderier.
Stort tøj var der masser af
Glaslamper, tæpper, sokker, jakker til mænd, t-shirts i massevis, dårligt fremstillet legetøj, vandpiber, keramik, tøj til store kvinder (her), tørklæder og en masse andet tingeltangel. Stærke kvinder er jo tit store ;-)Og man kan fortabe sig i snak med de handlende om produkterne. Det endte da også med, at vi kom tilbage til hotellet med et tæppe under armen. Bare et lille et. Det kunne lige ligge i en af vores kufferter, hvis vi pressede noget af tøjet godt sammen. Uden at vi egentlig vidste det, havde vi faktisk brugt 8 timer derinde.
Selve bygningen er fantastisk. Det er vel i virkeligheden et stort kompleks af flere bygninger. Det skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed. Men en oplevelse var det. Det sjove var bare, at der var flere turister end lokale. Hvor køber de ind? Ude i kvartererne på den asiatiske side?
Efter vi havde fået købt et tæppe, var vi ret trætte og meget sultne, så inde i basaren satte vi os ned et tilfældigt sted og fik tyrkisk fastfood: Hold da op. Det var super lækkert. Det minder bestemt ikke om den fastfood, vi kender herhjemme. Det er, som om at selv fastfood i Tyrkiet byder gæster som os velkommen. Selv en almindelig salat smager bedre end den, vi ofte får at spise herhjemme. Og den er aldrig pakket ind i plastikbøtter.